Varme udgør næsten halvdelen af verdens samlede energiforbrug. I dag kommer størstedelen af den varme fortsat fra fossile brændstoffer. Hos Green Therma har vi udviklet en innovativ løsning til at udnytte Jordens varme og dermed hjælpe virksomheder, lokalsamfund og byer med at nå deres bæredygtigheds- og energimål.
Hos Green Therma har vi udviklet Heat4Ever™-løsningen med henblik på at imødekomme tidens varmeudfordringer pålideligt, effektivt og med en langsigtet virkning. Vores løsning sætter en ny standard for, hvordan man henter vedvarende varme fra Jordens indre op til overfladen. Den effektive løsning er simpel i drift og eliminerer de fleste geologiske risici.
Når Heat4Ever™ er installeret, leverer løsningen varme stort set uden emissioner. Løsningen kræver blot en cirkulationspumpe med minimalt strømforbrug for at fungere, der kan drives af vedvarende energikilder. Idet løsningen er et lukket system, forurener den hverken luft, vand eller jord. Den bruger ikke vand, hvilket gør den til en mere miljøvenlig varmeteknologi.
Vores løsning er uafhængig af brændstoffer fra udlandet, og anlægget kan skjules under jorden i decentrale systemer. Hermed bibringer Heat4Ever™-løsningen modstandsdygtighed og sikkerhed til varmeinfrastrukturen, hvilket har stor betydning i mange af nutidens samfund, som er kendetegnet af usikkerhed og energiafhængighed.
Heat4Ever™ sikrer lokal varme præcist der og i de mængder, hvor det er nødvendigt. I modsætning til mange geotermiske systemer er løsningen ikke afhængig af specifikke geologiske forhold. Den fleksible og skalerbar løsning gør det muligt at imødekomme alt fra små campusområder til industriparker og hele bynet. Løsningen kan imødekomme specifikke lokale varmebehov i områder, som tidligere har været udelukket fra geotermisk udvikling og kan spænde fra få Heat4Ever™ brønde til store projekter med adskillige brønde og sikrer dermed, at varmeproduktionen matcher behovet.
Heat4Ever™ er en langsigtet investering til gavn for både nuværende og fremtidige generationer. Selvom installationsomkostningerne i starten kan være højere end ved traditionelle varmesystemer, er levetiden væsentligt længere og driftsomkostningerne meget lavere. Med minimal vedligeholdelse, lav afhængighed af eksterne ressourcer og evnen til at levere stabil varme året rundt skaber Heat4Ever™-anlæg stor værdi for lokalsamfund, ejere og varmekunder i generationer.
Heat4Ever™ afhænger udelukkende af den konstante energiproduktion fra Jordens kerne og er derfor en vejruafhængig kilde til vedvarende energi. Anlægget producerer varme hvert sekund, døgnet og året rundt, hvilket sikrer en stabil energiforsyning og reducerer behovet for sæsonbetingede energikilder. Løsningen er fuldt ud kontrollerbar. Alt efter behov er det muligt at skrue op, ned eller sætte produktionen på pause. Samlet set er Heat4Ever™ ideel som kilde til grundlastsvarme.
Ingen støj. Ingen røg. Intet uskønt udseende. Når Heat4Ever™ er installeret, opererer det lydløst og forsvinder i baggrunden, mens det leverer vedvarende og pålidelig varme til hele boligområder eller industrikvarterer. Da løsningen er designet til at passe i en lille container, elimineres behovet for store arealer på overfladen. Løsningen kan integreres fuldt ud i det naturlige miljø eller endda placeres under jorden, hvilket frigør plads til mennesker og natur i de tætbefolkede samfund.
Heat4Ever™ er designet til at holde i årtier. Vi benytter udstyr og komponenter, som er gennemtestet under de hårdeste forhold. Uden tilstedeværelsen af ilt i brønden er risikoen for korrosion næsten elimineret, og det lukkede kredsløb forhindrer forringelse af produktionens evnen samt afhængigheden til den omkringliggende undergrund. Resultat er stabil varme år efter år.
Heat4Ever™ udnytter den konstante energi fra Jordens indre og omdanner den til ren, brugbar varme ved jordoverfladen, sikkert, pålideligt og uden indgreb i undergrunden.
Systemet fungerer ved at cirkulere vand i et fuldkomment lukket rørsystem, hvor væsken løber inde i røret dybt under jorden uden at komme i kontakt med selve undergrunden. Når væsken bevæger sig gennem røret installeret i den dybe og varme undergrund, absorberer væsken varmen fra den omkringliggende undergrund. Denne energi bringes tilbage til overfladen via den innovative DualVac™-teknologi og kan bruges til opvarmning af bygninger, hjem eller i industrielle processer såsom gartnerier, bryggerier, universitetsområder og hospitaler.
I det fuldstændigt lukkede kredsløb pumpes kold væske ned gennem en lodret rørsektion og videre ind i en horisontal rørsektion dybt under jorden.
Undervejs optager væsken varme fra de omkringliggende klipper, der typisk er mellem 90 og 150°C.
Det opvarmede vand føres op til overfladen, hvor energien udvindes i en varmeveksler og leveres til brugerne som ren, vedvarende varme.
Det samme vand genbruges kontinuerligt i det lukkede kredsløb.
Et centralt element ved Heat4Ever™ er DualVac™; vores patenterede, isolerede rørteknologi. Den skaber et kontinuerligt vakuum gennem hele rørsystemet, hvorved den kolde og varme væske i rørene separeres af det isolerende vakuum. DualVac™ fungerer således som en termoflaske, som minimerer varmetab og maksimerer energiproduktionen. Den effektive bevarelse af varme betyder, at varmen kan bruges direkte i fjernvarmenetværk og i forskellige industrielle processer.
I det fuldstændigt lukkede kredsløb pumpes kold væske ned gennem en lodret rørsektion og videre ind i en horisontal rørsektion dybt under jorden.
Undervejs optager væsken varme fra de omkringliggende klipper, der typisk er mellem 90 og 150°C.
Det opvarmede vand føres op til overfladen, hvor energien udvindes i en varmeveksler og leveres til brugerne som ren, vedvarende varme.
Det samme vand genbruges kontinuerligt i det lukkede kredsløb.
Et centralt element ved Heat4Ever™ er DualVac™; vores patenterede, isolerede rørteknologi. Den skaber et kontinuerligt vakuum gennem hele rørsystemet, hvorved den kolde og varme væske i rørene separeres af det isolerende vakuum. DualVac™ fungerer således som en termoflaske, som minimerer varmetab og maksimerer energiproduktionen. Den effektive bevarelse af varme betyder, at varmen kan bruges direkte i fjernvarmenetværk og i forskellige industrielle processer.
Heat4Ever™-løsningen bygger på årtiers ingeniørekspertise fra olie- og gasindustrien. Lige fra boremetoder til rørmaterialer anvender systemet komponenter, der er blevet testet hundrede- til tusindvis af gange i nogle af verdens mest krævende miljøer. Metoderne og udstyret, vi bruger, er dermed let tilgængelig og velkendt.
Geotermisk energi har længe været betragtet som en lovende kilde til ren energi, men traditionelle geotermiske systemer har ofte været forbundet med store udfordringer. De kræver særlige undergrundsforhold, herunder varme vandreservoirer med porøse og gennemtrængelige bjergarter samt det rette tryk og flow. De kan være komplekse at opføre, risikofyldte at drive og fracking kan være nødvendigt. Disse systemer er derfor begrænsede i forhold til steder, de kan opføres, samt levetiden er usikker.
Vores lukkede Heat4Ever™-system er ikke afhængig af vandreservoirer eller specifikke bjergarter i undergrunden. Det fungerer under de fleste geologiske forhold og har dermed et globalt potentiale. Idet løsningen er et fuldkomment lukket system er der ingen kontakt med undergrunden, ingen risiko for forurening af reservoirer, ingen fare for drikkevandsforurening og ingen afhængighed af fracking. Lav risiko er en integreret del af vores design.
Hvor traditionelle systemer kan opleve fald i ydelsesevne over tid, leverer Heat4Ever™ konstant pålidelig varme i årtier. Og med et enkelt-brønd-design er installationen enklere, hurtigere og mindre risikabel.
Som resultat tilbyder Heat4Ever™ en økonomisk, vedvarende og resilient geotermisk løsning, som er mere sikker, fleksibel og klar til at skalere, hvor som helst i verden.
Kernen i vores produkt er Heat4Ever™-løsningen; et specialdesignet system, som anvender vores DualVac™-isolerende rør, topsidefaciliteter og digitale systemer. Det er udviklet med fokus på ydeevne, sikkerhed og langsigtet driftssikkerhed.
Udover selve løsningen tilbyder vi løbende geotermisk overvågning og optimering, hvilket hjælper operatører med at maksimere udbyttet og sikre effektiv og stabil drift over tid. Gennem data og indsigt sikrer vi, at vores kunder får mest muligt ud af hver installation.
Vores rolle er klar i hvert projekt: vi er den primære leverandør af teknologi, som sikrer, at geotermiske projekter bliver en succes. Vi samarbejder tæt med projektudviklere, forsyningsselskaber, investorer, ejere af installationerne og vores strategiske netværk af borefirmaer og rigoperatører for at levere Heat4Ever™-løsninger til virksomheder, byer, regeringer og lokalsamfund over hele verden.
I vores demonstrationsprojekt i Aalborg er Green Therma ansvarlig for opførelse, ejerskab og drift af anlægget. Dette adskiller sig fra fremtidige projekter, hvor vi vil fokusere på vores kerneprodukt, Heat4Ever™-løsningen, og vores rolle som den foretrukne teknologipartner i det geotermiske økosystem.
Automatikvej 1
2860 Søborg
Denmark
CVR: 43858076