Green Therma er glad for at meddele, at Camille Hanna tiltræder som VP of Drilling & Wells fra den 1. august 2023. Camille har en stærk baggrund fra energisektoren, hvor han har arbejdet de sidste 20 år hos store energiselskaber i Nordsøen som konsulent. Camilles erfaring inkluderer gennemførelsen af komplekse olie- og gasbrønde.
Camille har en bachelorgrad som ingeniør fra Technical University of Montana (USA) samt en diplomuddannelse i geologi og geofysik fra Northern Alberta Institute of Technology (NAIT). Han startede sin karriere hos Petro-Canada International i 1980 og i 1995 etablerede flere private og offentlige energiselskaber, før han begyndte at tilbyde konsulent expertise til energisektoren i 2003. Camille har fra 1995 til 2000 været medlem af bestyrelserne i flere private og offentlige selskaber i Canada.
Camille udtaler: “Jeg er begejstret for muligheden for at blive en del af Green Therma, hvor jeg tror, vi kan gøre en forskel ved at udnytte jordens naturlige ressourcer på en miljømæssigt sikker og effektiv måde. Jeg glæder mig til at arbejde sammen med en gruppe kompetente og erfarne folk for at opbygge virksomheden og organisationen til at levere Green Thermas energi løsning til fremtiden.”
Jørgen P. Rasmussen, administrerende direktør for Green Therma, udtaler: “Jeg er glad for at have Camille ombord hos Green Therma og bidrage med sin ekspertise inden for boring og brønde, hvilket vil være afgørende for Green Thermas succes. Camille vil hjælpe med at sikre, at vores boreoperationer er sikre, pålidelige og i overensstemmelse med planen.”